Tirsdags var der diplomoverrækkelse i Nivå Bymidte. 35 unge fra hele kommunen fik overrakt diplomer af borgmester Thomas Lykke Pedersen, fordi de gennem Ungfredensborg har taget kurser i barista, facepaint, ballonmaker, playmakere, genbyg, fælles guidelæsning og læsemakker (det unge læsekorps).
De unge er nu klar til at komme ud og arbejde i Ungfritidsjob, inden de til efteråret skal ud og søge ordinære fritidsjob i kommunen.
Der var stor opbakning fra Nivås borgere som deltog i festlighederne, hvor lokale foreninger solgte lækre specialiteter. Sammen med loppemarked, musik, konkurrencer, brandkadetter med vandleg skabte det en masse liv på pladsen.
Det hele var arrangeret af Ungfredensborg, Nivå-Kokkedal på vej og Nivå Bibliotek.